Café Hawgus udvider efter travlhed og gode anmeldelser

Der har været travlt på Café Hawgus i Klitmøller siden åbningen i februar. Nu tager ejerne konsekvensen og udvider med ekstra spisepladser. Samtidig er det blevet besluttet at holde åbent året rundt.

-Vi har haft svært ved at få armene ned, for vi har fået så mange gode anmeldelser af maden. Det har været hektisk, men godt, siger Lene Andersen, der sammen med Gunhild Grønkjær er pigerne bag Cafe og Restaurant Hawgus.

Travlheden har betydet at der ofte har manglet plads. Derfor udvider man nu så der er plads til 20 ekstra spisende gæster. Det har dog kostet lidt på kvadratmeterne i den tilstødende modebutik Anne Hus.

-Udvidelsen af restauranten giver helt nye muligheder for at tilbyde flere lokalmenuer, da restauranten er en eneste i Klitmøller, der holder åbent hele året rundt, siger ejerparret.

Cafe Hawgus, der holder åbent onsdage til og med søndage, har nu plads til ca. 60 spisende gæster inden dørs. I sommersæsonen var der cirka 20. ansatte.

Forfatter
Top