Trillende lastbil atter tilbage på land

Det har været en lang proces at få hejst den lastbil, som tidligt tirsdag morgen trillede i vandet fra færgen i Hvalpsund, op af Limfjorden.

Sent i aftes lykkedes det efter en del planlægningsarbejde at få den første container op på land. Og onsdag morgen befinder hele lastbilen og dens anhænger sig sikkert på land igen. Det skriver TV2 Nord.

 

Galleri – Fotos: Presse-fotos.dk

 

Lastbilen rullede af færgen Mary, som sejler mellem Hvalpsund og Sundsøre, og trillede ud i vandet omkring 150 meter fra kysten på vej mod Hvalpsund.

Ingen personer kom til skade.

Ifølge overfartsleder på færgen Flemming Thomasen var det en håndbremse, der ikke var trukket, som fik lastbilen til at rulle.

– Chaufføren sad inde hos mig og drak kaffe, som han plejer. Så begyndte lastbilen at rulle, og han nåede ikke ud, inden den kørte ud over rampen. Så den ligger fortsat uden for molen nu, sagde han til flere medier i går.

/ritzau/

Foto: Presse-fotos.dk

LÆS OGSÅ:

Fredsø-lastbil trillede i Limfjorden fra færge

 

Forfatter

Related posts

Top