Corona: 500.000 danskere kan få virus på få måneder

Hvis coronavirusset udvikler sig værst tænkeligt og bliver til en epidemi, vil op mod 500.000 danskere kunnet blive smittet i løbet af få måneder.

Det fortæller Bolette Søborg, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen, som igår meldte ud, at der er styr på situationen omkring virusset, men at en epidemi altså ikke kan udelukkes.

Skulle det ende i en epidemi, forventer Sundhedsstyrelsen, at omkring 20 procent af de smittede- eller 100.000 – har behov for at blive indlagt.

De sidste 400.000 vil ikke blive så syge, at de behøver hjælp fra sundhedsvæsenet.

Styrelsen arbejder på at bremse udbredelsen – blandt andet ved at finde de danskere, der har været i områder med høj smitte og finde frem til alle dem, de har været i kontakt med.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top