Coronasmitten er eksploderet i Thy

Coronasmitten i Thy er lige nu på sit højeste nogensinde.

Onsdagens tal fra Statens Serum Institut viser, at der i de foregående syv dage er konstateret 222 smittetilfælde blandt thyboerne. Det resulterer i en incidens – antal smittede pr. 100.000 borgere – på 515,12.

Kun syv andre kommuner i landet har en højere incidens.

– Vi er i en anden situation, end vi har stået i tidligere. Der er rigtig mange thyboer, der lader sig vaccinere, og vi kan se, at der på landsplan er færre af de smittede, der bliver alvorligt syge, men vi skal alligevel tage situationen alvorligt, siger Tue von Påhlman, der er direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen i Thisted Kommune.

– Jeg håber, at alle vil sørge for at efterleve de råd, vi efterhånden kender så godt om at holde afstand, lufte ud, spritte hænder, lade sig teste osv. Lad os endnu engang vise, at vi er gode til at hjælpe og tage hensyn til hinanden i Thy.

Bedre ser det ud på Mors, hvor der den seneste uge er registreret 17 smittetilfælde. Det svarer til en incidens på 84,8. Kun tre andre kommuner i landet har en lavere incidens.

LÆS OGSÅ:

Corona i Thy: Nu skærpes forholdsreglerne i Sennels

Foto: Line Bloch Klostergaard

Forfatter

Related posts

Top