Flere udrykningskøretøjer kørte onsdag morgen kort før klokken 7 afsted til krydset Nygade/Grønnegade i Nykøbing, hvor en bil havde påkørt en cyklist.
Politiet kunne ved 8.30-tiden ikke oplyse yderligere om ulykken, men Politikommissær Jørgen Jensen havde på daværende tidspunkt ikke hørt noget om, at nogen skulle være kommet alvorligt til skade.