Cyklist påkørt i rundkørsel i Nykøbing

En 33-årig kvinde fra Nykøbing blev kørt på sygehuset efter at være blevet påkørt på sin cykel mandag formiddag.

Uheldet skete i rundkørslen Nørrebro/Ringvejen i Nykøbing, hvor en bilist ikke overholdt sin vigepligt i rundkørslen. Derved blev den 33-årige kvinde påkørt. Personbilen blev ført af en 78-årig kvinde fra Erslev, som er blevet sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

På sygehuset blev cyklisten undersøgt for en brækket fod, og slap altså overordnet set heldigt fra sammenstødet, der skete kl 09.45 mandag formiddag.

Foto: Line Bloch Klostergaard

Forfatter

Related posts

Top