Danmark takkede nej til testudstyr

I en mail til Folketingets sundhedsordførere beklager sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at  sundheds-myndighederne ikke har fulgt godt nok op på tilbuddet om at købe testkit fra Sydkorea.

– Flere af jer har sikkert læst i Berlingske Tidende her til aften (søndag, red.), at de danske sundhedsmyndigheder er blevet kontaktet af sydkoreanske embedsmænd, som har tilbudt at sælge testkit til Covid-19 fra sydkoreanske leverandører, starter mailen fra Magnus Heunicke (S), som Ritzau er i besiddelse.

– Beklageligvis har de danske sundhedsmyndigheder ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på henvendelsen fra de sydkoreanske embedsmænd. Ministeriet er ved at afklare det præcise forløb, men mit ministerium har allerede her til aften rakt ud til den sydkoreanske ambassade i København med henblik.

Mailen er sendt, efter at Berlingske søndag aften bragte historien om, at en sydkoreansk embedsmand for to uger siden henvendte sig til de danske myndigheder med et tilbud om at købe testkit.

I mailen skriver Magnus Heunicke desuden, at ordførerne snarest muligt vil få en skriftlig orientering om forløbet og en status for det videre forløb.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top