Danskerne har igen fået smag for interrail

Danskerne har igen fået øjnene op for togrejser.

Tal fra DSB og Eurail, der udbyder interrailpas, viser, at ikke siden 1991 har så mange danskere rejst med interrail som i 2019, hvor 13.439 danskere rejste af sted med et interrailpas i lommen. Alene fra 2018 til 2019 er salget af danske interrailpas steget med 27 procent. Det skriver Politiken søndag.

Jørgen Ole Bærenholdt, turismeforsker og professor i samfundsgeografi på RUC, kalder udviklingen “markant”:

– Det virker, som om klimakrisen afstedkommer, at folk nu i stigende grad overvejer andre måder at rejse rundt på i Europa end at flyve, siger han.

Tal fra DSB’s arkiv viser, at 27.237 danskere rejste på interrail i 1989, hvorefter tallet faldt til 3.022 i 2004. Siden da er det stille og roligt kravlet opad. Samtidig melder DSB om en samlet stigning frem til december 2019 i antallet af danske rejser sydpå på 16 procent i forhold til samme periode i 2018.

Foto: RenéŽ Strandbygaard

Forfatter
Tags
Top