Danskerne panter som aldrig før

Vi danskere panter som aldrig før.

92 procent af alle flasker og dåser med pant kom retur sidste år, og det er ny rekord. I alt kom mere end 1,4 mia. flasker og dåser retur til genanvendelse.

– Det danske pantsystem er et af verdens bedste, og det skyldes ikke mindst, at danskerne bakker op om systemet. Derfor er den rekordhøje returprocent, vi ser i 2019, også noget, alle danskere kan være stolte af at have bidraget til, siger adm. direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen.

Særligt godt går det for plastikflaskerne. Her kommer hele 94 procent retur og bliver genanvendt. Det er gode nyheder i en tid, hvor der er fokus på plastikforurening.

– Plastik fyldte meget i danskernes bevidsthed i 2019, og i forbindelse med, at der kom pant på saft og juice, stod vi bag kampagnen “Plastik er fantastisk”. Her var budskabet, at vi godt kan bruge plastik som materiale til fx drikkeemballager, når bare vi sørger for at genanvende materialet. Derfor er vi også glade for at se, at hele 94 procent af alle plastikflasker med pant kom retur i 2019, siger Lars Krejberg Petersen.

Sidste år blev pantsystemet udvidet med juice og saft og med dem er flere end 1700 nye produkter blevet en del af pantsystemet. Derfor forventer Lars Krejberg Petersen også, at mængderne stiger yderligere næste år.

Nøgletal for 2019
– Der blev afleveret mere end 1,4 mia. flasker og dåser med pant til genanvendelse i 2019.Det svarer til, at 54.854 tons glas, plast og aluminium blev sendt til genanvendelse i 2019.

– I alt sparede pantsystemet klimaet for mere end 150.000 tons CO2 i 2019

– Mere end ni ud af ti flasker og dåser kom retur til genanvendelse

– For plastikflasker var returprocenten i 2019 på 94 procent

LÆS OGSÅ:

Nu kommer der pant på juice, saft, most og smoothies

 

Foto: Dansk Retursystem

Forfatter

Related posts

Top