Delfin skyllet på land i Agger

En hvidnæset delfin er skyllet op på stranden i Agger.

Delfinen strandede i onsdags, muligvis i forbindelse med stormen Alfrida, der visse steder bød på vindstød af orkanstyrke. Det skriver TV MIDTVEST.

– Normalt kommer den her type delfin ikke så tæt på kysten, men den her er nærmest blevet kastet op af vandet, siger naturvejleder Tonny Toftdal fra Naturstyrelsen til TV MIDTVEST.

Det er endnu ikke besluttet, hvad der skal ske med den strandede delfin i Agger, men hvis man har lyst til at komme forbi og se den er det en god idé at gøre det nu, mens den stadig er frisk.

– Men man skal passe på med ikke at stikke fingre ind i munden på den eller lade børnene hoppe på den. I det hele taget handler det om at vise lidt respekt over for dyret, lyder opfordringen fra naturvejleder Tonny Toftdal.

Arkivfoto

 

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top