Hos Designa i Thisted er jagten gået ind på en ny lokalforankret butikschef såvel som nye lokaler.
Indehaverne Arne H. Jensen og Bjarke Storgaard giver tøjlerne videre til de nye ejere, Jesper Vinther
Fruergaard og Henrik Holm Poulsen, der også står bag Designa butikkerne i Herning og Lemvig.
Når lejemålet, hvor butikken har haft adresse gennem de sidste 36 år, ophører den 1. oktober, overtager Jesper
Vinther Fruergaard og Henrik Holm Poulsen forhandlingen af Designa i Thisted. De nye indehavere, som også driver
Designa butikkerne i Herning og Lemvig, er derfor på udkig efter både nye lokaler med en ny placering og en
butikschef med solidt kendskab til lokalområdet, som kan blive en del af ejerkredsen.
– Der er vigtigt for os at finde en partner, der kender området og kunderne rigtig godt – én der er i stand til at se
muligheder for at videreudvikle forretningen i lokalområdet. Samtidig søger vi lokaler, der har en mere synlig og let
tilgængelig beliggenhed end den nuværende butik, siger Jesper Vinther Fruergaard og understreger:
– Der er slet ingen tvivl om, at Thisted rummer et utrolig stort potentiale, og derfor glæder vi os rigtig meget til at
komme ud og finde den helt rigtige lokation og snakke med de rigtige mennesker – ikke mindst den nye butikschef,
der kan være med til at indfri det.
Udstillingskøkkenerne i den eksisterende Designa Thisted sælges ud i løbet af sommeren, og planen for den nye
butik er, at alt skal være klar til åbning omkring årsskiftet. Generationsskiftet og flytning af butikken til ny lokation har ikke yderligere indflydelse på salg af køkken, bad og garderobe, der fortsætter uforandret.
Generationsskifte på vej
Gennem de sidste årtier har Arne H. Jensen og Bjarke Storgaard sammen drevet Designa i Thisted, og nu er tiden
kommet til at overlade styringen til den yngre generation. Efter så mange år i branchen er de hidtidige indehavere
dog ikke parate til et endeligt farvel den 1. oktober, så de vil fortsat servicere gamle og nye kunder – både fra
butikken og ude i lokalområdet.
– Butikken i Thisted har været en kæmpe del af mit liv, og køkkenbranchen har givet mig utrolig meget, og ærlig talt
kan jeg nok ikke helt undvære at være en del af den endnu. Jeg glæder mig til gengæld til at træde lidt tilbage og
fokusere på at hjælpe kunderne i butikken til det rigtige køkken, siger Arne H. Jensen.
Engagerede partnere
I jagten på en lokation til den nye Designa Thisted er det vigtigt, at rammerne afspejler brandet. Ligeledes er det alfa
og omega, at den nye butikschef kommer med et enormt engagement over for både kunderne og forretningen.
– Omdrejningspunktet for vores vækststrategi er at gøre kæden til landets mest attraktive netværk af selvstændige
køkkenforhandlere. Vi har over de sidste år kunnet tiltrække dygtige køkkenfolk, der alle brænder for at være
selvstændige, og det giver et drive i kæden, som er helt unikt, og vi har fået skabt en kultur, der kan sikre fremtidig
vækst, siger Erik Høj, der er administrerende direktør i Designa.