Dårligt hjerte, diabetes, rygerlunger og psykisk sygdom. Alt sammen alvorlige kroniske sygdomme, der sætter et tungt aftryk på tilværelsen for utallige danskere. Men et historisk stort og voksende antal borgere slås med flere eller en hel stribe kroniske sygdomme oven i hinanden.

40 procent af befolkningen har en eller flere kroniske lidelser og psykiske sygdomme. 240.000 mennesker er særligt hårdt ramt og har mindst fire og oftest mange flere diagnoser. Det viser en kortlægning fra forskningshuset Defactum under Region Midtjylland.

De multisyge koster op mod 80 procent af sundhedsudgifterne i et superspecialiseret sundhedsvæsen, hvor en voksende gruppe netop har brug for præcis det modsatte.

Danske Regioner forsøger derfor nu at samle alle parter fra dagligvarekæder, til forsikringsselskaber, Cyklistforbundet og patientforeninger om krav til en ny folkesundhedslov. Den skal sikre, at hensynet til sundheden gennemsyrer samtlige politikområder både i folketing, regioner og kommuner.

– En folkesundhedslov kan ændre de dystre prognoser og sikre sundhed og forebyggelse de mange steder i lovgivningen, som alle har indflydelse på vores sundhed, siger sundhedsudvalgsformanden i Danske Regioner, Karin Friis Bach.

Det gælder for eksempel dagligvarebutikkerne, hvor de fleste af os lægger grunden til vores sundhed med de indkøb, vi hver dag gør.

Signe Freese, CSR-direktør i Coop med ansvar for dagligvarekædens samfundsansvar, er enig i, at dagligvarekæderne spiller en vigtig rolle.

– Vi leverer jo en tredjedel af danskernes mad. Derfor har vi også i Coop blandt meget andet lavet fuldkornspartnerskaber og nøglehulsmærke, siger hun.

– Men det er også en balancegang for et supermarked. Nogle kunder reagerer negativt. Mange danskere kan ikke lide, at andre bestemmer, hvad de skal spise.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, efterlyser en meget tidligere og bredere indsats.

– Vi kunne komme meget sygdom til livs, hvis vi løste nogle af problemerne, før de sidder i lægens venteværelse, siger hun.

/ritzau/