Det går den rigtige vej i bygge- og anlægsbranchen.

Det går den rigtige vej i bygge- og anlægsbranchen.

Antallet af lærlinge, der er i gang med en erhvervsuddannelse i branchen, er steget fra 14.000 i juni sidste år til 14.500 juni i år. Det svarer til en stigning på 3,4 procent, og det glæder Dansk Byggeri.

– Det er positivt, at der nu er 500 flere lærlinge i gang i bygge- og anlægsvirksomhederne end sidste år. De seneste år har vi oplevet en stigning i antallet af uddannelsesaftaler, og det er den, vi nu kan se i de nye tal fra Undervisningsministeriet, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.

Færre elever har søgt praktikplads
Antallet af nye uddannelsesaftaler, der er indgået i første halvår, er dog knap seks procent lavere end i samme periode sidste år.

Tømreruddannelsen, som er den største inden for bygge- og anlægsfagene, er af de uddannelser, hvor der i år har været færre elever ude at søge praktikplads.

Forfatter

Related posts

Top