– Det handler jo om samarbejde

Anmeldelse af filmen ”Far Til Fire og Vikingerne” fortalt af Marie Houe (9 år), og skrevet af storebror Malte Houe.


– Det var en rigtig god film. Jeg har set mange Far til Fire-film, og det er en af mine ynglings. Den handler jo om samarbejde og om familie, siger Marie Houe da filmen er slut.

– Den er både sjov og også seriøst, og kun meget lidt uhyggelig, fortsætter hun.

Marie var i Bio Mors og se filmen fredag den 16/10.

– Jeg mødte to af mine venner i biografen, og de kunne også godt lide den, så ja det vil jeg nok, siger Marie, da hun bliver spurgt, om hun ville anbefale den til sine venner.

– Noget af det jeg synes er godt er, at man godt kan se sin egen familie i filmen nogle gange. Fx at skændes lidt med sin bror og sådan, men man ved også godt, at man elsker hinanden, når det kommer til stykket. Det kunne jeg godt lide, fortæller hun.

Marie fortæller, at det sjoveste var da Søs flyttede, og de vinkede og sagde hun skulle ringe hver aften. Og så flyttede hun bare ud i haven, fortæller Marie grinende.

– Hvad så Marie, hvor mange stjerner fra 1 til 6 vil du så give Far Til Fire og Vikingerne, spørger storebror Malte Houe, der er formand og medstifter af Ung Kult, og direktør for produktionsselskabet Houe Film.

– 5 ud af 6, svarer Marie inden hun fortsætter:

– Jeg ved ikke hvad der skulle til for at det blev 6, men tænkte at 5 passede perfekt. Men det var altså en rigtig god film, slutter den unge filmanmelder.

Unge Anmeldere – Hvad går det ud på?
Ung Kult tror på, at det er vigtigt med kulturelle oplevelser for, med og af unge. Derfor har man i Ung Kult sat sig for, at få unge i lokalmiljøet til at anmelde forskellige projekter, events og performances – både fysisk og online.

De unge anmeldere rater hvert event med mellem 1 og 6 Ung Kult-skjolde.

LÆS OGSÅ:

Druk der redder og dræber

 

Forfatter

Related posts

Top