Det moderne forsamlingshus klar til indvielse

Fredag og lørdag markeres åbningen af Smedjen i Thisted, der skal fungere som et moderne forsamlingshus og et nyskabende byrum.

Tanken er at gøre Smedjen til et sted, som alle thyboer kan bruge og skabe liv i – med de initiativer og events, som de selv har lyst til. Den kan bl.a. bruges til  intime koncerter, fællesspisning og madmarkeder, himmelspejle og kunstlegepladser, foredrag og fødselsdage.

Smedjen, som ligger i hjertet i den nye passage Nytorv og Håndværker Torv, er økonomisk støttet af både Thisted Kommune og Realdania. Læs mere om Smedjen HER.

Til åbningsfesten i weekenden er programmet:

Fredag den 10. juni
16.00-16.15: Taler
16.15-18.30: Åbent hus og kaffe i Odd Fellow Logen.
16.15-23.00: Folkefest i samarbejde med Tilflytterbar. Der er fadøl fra Thisted Bryghus, Drinks fra Vild IS og mad fra Madværkstedet og Pizzeria Roma.

Lørdag den 11. juni
10.00-13.00: Børneaktiviteter for hele familien.
– Opgaveløb for børn med KulturRummet
– Kreativ leg.
– Mal med modellervoks
– Pandekager og popcorn.

Foto: Smedjen

Forfatter
Tags
Top