Læserbrev af Per Skovmose, KV21-kandidat for Det Konservative Folkeparti i Thisted.
Jeg er Kandidat for Konservative i Thy til kommunalvalget tirsdag den 16. november 2021.
Jeg har haft plads i Børne & familie udvalget i snart 12 år og dermed været involveret i et område, som stort set alle borgere har benyttet sig af, eller har en holdning til.
Som hidtil, vil jeg også de næste fire år, træffe selvstændige beslutninger om de problematikker som kommer og holde fast, indtil nogen kan overbevise mig om noget, som er bedre.
Jeg lover derfor:
Jeg vil fortsat støtte lokale initativer, som udspringer fra borgere og foreninger.
Jeg vil fortsat arbejde for positiv erhvervsudvikling af Hanstholm Havn og resten af Thisted Kommune.
Jeg vil fortsat arbejde for decentral skole, dagpasning og ældrestruktur
Så Stem på mig, hvis du syntes min indsats, har været god nok gennem de sidste 12 år, ellers;
Stem på en anden og vælg meget gerne en af de øvrige 13 kandidater på den konservative liste, fordi:
En stemme på den Konservative liste 16. november, er en stemme på Jens Kr Yde som ny Borgmester for “HELE Thy”.
Thisted Kommune har brug for en borgelig Borgmester.
Foto: Jens Kr. Vangsgaard