5. februar sidste år mistede en 57-årig mand livet på togskinnerne på Thisted Station. Dengang vurderede politiet, at der sandsynligvis var tale om et falduheld. Havarikommissionen har efterfølgende undersøgt omstændighederne og er kommet frem til samme konklusion, viser en rapport om hændelsen.
– På baggrund af vidneudsagn vurderede Havarikommissionen, at afdøde, med stor sandsynlighed, var alkoholpåvirket på ulykkestidspunktet, skriver Havarikommisionen i rapporten.
Det fremgår af rapporten, at den 57-årige mand, som var fra Aalborg, var ankommet til Thisted Station med bus, og efter 10 minutters ventetid var det planen, at han skulle videre med en anden bus.
På tidspunktet for den ulykkelige hændelse, omkring klokken 19.35, var det ifølge rapporten mørkt, og der var nedbør i form af let sne og slud.
Havaristyrelsen vil ikke foretage yderligere undersøgelser i sagen.
Foto : GoCollective