Dødsulykke i Thy: To personer dræbt i frontalt sammenstød

Senest opdateret torsdag 28. november kl. 08.39

Et frontalt sammenstød mellem to personbiler har onsdag kostet to mænd livet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.Ulykken skete på Aalborgvej syd for Østerild kort før klokken 16.30.

De to dræbte mænd kom fra Frøstrup og fra Snedsted.

– Af ukendte årsager kommer den ene part over i den forkerte kørebane, og de to biler kører frontalt sammen, siger politiets vagtchef Ralf Høgedal.

Den 23-årige mand fra Snedsted blev dræbt på stedet, mens det i første omgang lykkedes at genoplive den 69-årige mand fra Frøstrup, men han døde senere af sine kvæstelser. Med i bilen havde han sin 58-årige hustru der slap fra ulykken uden alvorlige skader. Det skriver TV Midtvest.

En bilinspektør har været på ulykkesstedet for at foretage undersøgelser, som muligvis kan opklare, hvordan ulykken skete.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top