Drænarbejde lavede hul på gasledning

Det kunne nemt have været gået rigtigt galt, da drænarbejde lørdag eftermiddag var skyld i, at der gik hul på en gasledning på Tranhøjvej ved Skinnerup nord for Thisted.

Ved den slags brud er der altid risiko for at gassen antænder og eksploderer. Så galt gik det heldigvis ikke.

Gasledningen, som der gik hul på, ligger nemlig under så meget vand, at vandet blot begyndte at boble en smule.

Beboere i de omkringliggende huse blev dog for en sikkerheds skyld bedt om at holde sig inden døre.

Efter nogle timer var der helt styr på situationen igen.

Foto: Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top