Magarineproducenten Dragsbæk har netop offentliggjort sit seneste regnskab.
Det viser et overskud på godt 40 millioner kroner. Det skriver Food Supply.
Resultatet er cirka 2,8 millioner bedre end året før, og det er endda til trods for at omsætningen faldt fra 784 millioner kroner til 770 millioner kroner.
Øget velstand rundt omkring på eksportmarkederne var i 2019 med til at sikre margarineproducenten Dragsbæk et overskud på godt 40 millioner kroner.
– Når råvareprisen falder, sætter vi prisen ned til vores kunder, så derfor var der en lavere omsætning sidste år, forklarer direktør Christian Munk til Food Supply.
Sidste år investerede virksomheden knap 15 millioner kroner hovedsageligt på almindeligt vedligehold og samling af margarineproduktionen i Thisted.
Foto: Dragsbæk