Hvad der i første omgang tegnede til at blive en helt almindelig lørdag eftermiddag, udviklede sig helt modsat i Bedsted.
Her møder politiet i går talstærkt op, fordi en mand gik rundt på gaden med en stor kniv.
– Han råber på engelsk og dansk, at han vil slå folk ihjel, fortæller Jesper Brøndum, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.
Poltiet fandt hurtigt frem til hvem manden var, som blev anholdt.
Den kvindelige ejer af huset, hvor gerningsmanden blev fundet, blev også anholdt. Hun blev dog hurtigt løsladt igen.
Den 31-årige, som fremsatte truslerne, er også på fri fod igen. Og fordi truslerne ikke blev rettet mod nogen bestemt, men blev råbt ud i luften, bliver han derfor kun sigtet for at forstyrre den offentlige orden.
Poltitet kendte lørdag eftermiddag ikke nærmere til motivet for mandens trusler.
Den 31-årige er fra lokalområdet.