En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Sydthy Rideklub hver gang bilen tankes.
Kasserer, Jeannette Sørensen, glæder sig over aftalen og fortæller, at sponsorkronerne skal hjælpe med at realisere medlemmernes drømme.
– Vi holder indimellem opstalder-møder, hvor vi spørger, hvad folks drømme er i forhold til, hvad der skal investeres i, så sponsorkronerne kommer til at blive brugt på noget, som medlemmerne godt kunne tænke sig – men overordnet set vil de gå til at forbedre vores faciliteter, så vi kan opretholde en god kvalitet i rideklubben, fortæller Jeannette Sørensen i en pressemeddelelse.
Ifølge Jeannette går rideklubben rigtig meget op i at have et godt sammenhold og gode faciliteter. Selve sammenholdet uddyber hun med, at fællesskabsfølelsen er vigtig for at tiltrække og fastholde de frivillige i rideklubben, så der bliver løbende afholdt diverse arrangementer, heriblandt kan nævnes de mange stævner, rytterlejre, åbent-hus-arrangementer, osv.
Det er OK’s kunder, der er med til at spare pengene op til Sydthy Rideklub, – og de cirka 2.400 andre klubber og foreninger landet over, som har en sponsoraftale med OK – ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK.
LÆS OGSÅ:
Foto: Sydthy Rideklub