DSB dropper direkte tog fra Thy til København et år før tid

Allerede fra midten af december er det slut med direkte tog mellem Thy og København. Det er ét år tidligere end planlagt. Det skriver Thisted Dagblad.

Sidste år blev det meldt ud, at DSB skulle ophøre som operatør på Thybanen med InterCity-tog når en ny køreplan træder i kraft i december 2020 hvor Arriva overtager driften på hele strækningen mellem Struer og Vejle. Men nu får det nye signalsystem DSB til at stoppe sine toge et år før tid.

– Det handler om, at vi ikke har det fornødne antal togsæt, som kan køre på strækningerne med det nye signalsystem. Derfor har vi aftalt med Arriva, at de overtager de to afgange i hver retning, som DSB har på Thybanen, siger Tony Bispeskov, informationschef hos DSB, til dagbladet. Han erkender samtidig, at der bliver tale om en serviceforringelse for passagererne.

Arkivfoto: DSB

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top