Dueholmskolen sender fem klasser hjem

Artiklen er blevet opdateret med en præcisering af hvilke klasser, som er blevet sendt hjem

Coronavirussen fortsætter med at sprede sig på Mors.

Ifølge Thisted Dagblad er alle elever og lærere i fire 4. klasser og en enkelt 5.klasse på Dueholmskolen i Nykøbing blevet sendt hjem. Samtidig er de blevet bedt om at blive testet. Håbet er, at undervisningen kan genoptages på normal vis på næste mandag. Det kræver dog en negativ coronatest.

Beslutningen om at sende eleverne hjem blev truffet sent mandag aften.

Derudover er en elev blevet smittet i 2. klasse på Øster Jølby Skole. Også her er eleverne og de tilknyttede lærere blevet bedt om at holde sig hjemme og blive testet. Såfremt der kan fremvises negative prøvesvar genoptages undervisningen efterplanen også her på mandag i næste uge.

I sidste uge lukkede både Nordmors Børnegaard og Sydmors Skole & Børnehus ned efter der var blevet konstateret coronavirus hos elever og ansatte.

Derudover meldes der også om flere smittede på Rolstruplund Plejecenter.

Foto: Line Bloch Klostergaard

Forfatter

Related posts

Top