Forleden blitzede en af politiets fotovogne intet mindre end 34 bilister der kørte mere end de tilladte 50 km/t på Fyrvej i Hanstholm. Det svarer til, at hver 10. bilist kørte for stærkt.
I 6 timer blitzede fotovognen løs nær både skole, børnehave og sportshal, og i 9 tilfælde blev der kørt så stærkt, at det udløser et klip i kørekortet.
At der bliver kørt for stærkt på Fyrvej, kommer ikke bag på Jane Bak Kristensen der er pædagog i Børnehuset Hanstholm:
– Selvom der både er børnehave, skole, stadion og hal, så kører folk rigtig, rigtig meget for hurtigt, når vi står her og skal over vejen, fortæller hun til TV Midtvest og fortsætter:
– Når vi skal over vej med omkring 20 børn, og vi er en voksen forrest og en voksen bagerst, så bliver det hurtigt risikabelt, fordi børnene er ikke så hurtige til at komme over vejen. Og når der så kommer en bilist oppefra, som ikke har set os, før de er ret tæt på, så kan man godt nok at blive bekymret og tænke, at nu skal vi enten løbe eller springe for livet.
Hun håber, at der kommer nogle fartchikaner op eller et fodgængerfelt, idet den nuværende skiltning på strækningen efter hendes optik langt fra er nok.
Politikommissær ved lokalpolitiet er heller ikke imponeret over de mange fartovertrædelser:
– Det er lidt voldsomt, synes jeg hvis jeg skal være ærlig, siger han.
LÆS OGSÅ:
Hanstholm: 34 bilister blitzet af fotovogn tæt på skole og børnehave
Arkivfoto