Efterlyst diabetiker fundet i god behold i Thisted

En 67-årig mand fra Skive blev igår efterlyst af Politiet.

Manden, der er diabetiker og ikke kan klare sig selv, og samtidig har svært ved at orientere sig om tid og sted, forsvandt uden at have fået sin insulin fra sin bopæl mandag eftermiddag.

Både familien og Politiet frygtede derfor for mandens velbefindende, og han blev derfor efterlyst.

Den 67-årige havde tidligere talt om, at han ville til Thy. Og det var da også her han kl. 00.45 natten til idag blev fundet af en opmærksom borger i Thisted. Den 67-årige skal have insulin fire gange om dagen, og havde på grund af sin forsvinden ikke fået sin livsnødvendige medicin i 13 timer, da han blev fundet.

Han havde det heldigvis godt, og var ved godt mod, da Politiet fik kontakt til ham.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top