Efterslukning af naturbrand foregår med vandkander

Efterslukningen af den omfattende naturbrand i Nationalpark Thy er stadig i fuld gang torsdag aften.

Med hjælp fra vand fra oven er det lykkes beredskabet at få efterslukket en stor del af det ca. 200.000 m2 store område der har været ramt af branden. Det fortæller indsatsleder Claus Sejr Pedersen ved 19-tiden torsdag aften:

– Vi har fået taget et ordentlig stykke, og nu er vi igang med massivt at få slukket de sidste lommer, så vi går faktisk rundt med vandekander og trækker slanger ind. Det er jo noget uvejsomt herude, fortæller han.

– Der kommer stadig lidt røg nogle steder, men det er ren efterslukning, understreger indsatslederen.

Blusser stadig op enkelte steder
Efterslukningen fortsætter også i nat hvor 14 brandfolk er på vagt.

Fredag morgen sendes en drone atter i luften som skal hjælpe beredskabet med at vurdere hvor der skal sættes ind. Håbet er dog, at man kan afslutte efterslukningen og pakke sammen i løbet af fredagen.
.

.

Arkivfoto: Naturstyrelsen Thy

Forfatter

Related posts

Top