El-kabler brændt af med dieselolie i nationalparken

En dynge elkabler er efter alt at dømme blevet brændt af i skovbunden i på en sti ved navn Hjortevej i Nationalpark Thy ved Tvorupvej.

I den forbindelse er der i skovbunden afbrændt et areal på cirka 10 kvadratmeter, og politiet mener at der er blevet brugt dieselolie i forbindelse med afbrændingen, som efter alt at dømme har fundet sted for at kunne udvinde kobberet fra ledningerne.

– Det er simpelthen miljøsvineri, lyder det fra politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Afbrændingen skulle være sket i perioden 1.-8. december.

Skulle nogen have set eller hørt noget i forbindelse med den ulovlige afbrænding kan man kontakte politiet på tlf. 114.

Forfatter

Related posts

Top