Når EM i Wave Performance går løs fra i morgen og en lille uges tid frem, kommer første del af stævnet til at foregå i området nord for Hanstholm Havn i stedet for i Klitmøller.
Vind- og bølgeforholdene vil nemlig være bedre i Hanstholm i hvert fald frem til fredag hvor alt tyder på en vindstille dag.
– Til gengæld ser det så ud til, at den sidste del af konkurrencen lørdag til og med mandag, kommer til at foregå i Klitmøller. Men alt kan ændre sig. Det er bølger og vind, der afgør, hvor der sejles, siger Katrine Kock Frandsen der er ansvarlig for afviklingen af IFCA Wave European Championships.
Foto: Brian Engblad