Em-kvartfinale: Kæmpe storskærms-arrangement i Nykøbing

Når Danmark lørdag aften løber på banen til EM-kvartfinalen mod Tjekkiet kan kampen følges på storskærm i Nykøbing.

Sammen med Cafe Sult har Jens Holmgaard Pedersen fra Steenbergs Hotel & Brasserie sikret sig rettigheder til at vise kampen offentligt.

Op mod 400 kan derfor se kampen på den storskærm, der stilles op på torvet ved havnefronten.

– Der er lidt stemning her, der minder om noget fra ’92. Der er sådan en fantastisk stemning, så hvorfor skulle vi ikke have lov at opleve den på Mors også? Der er ingen der siger, at alle skal tage til København og Ceres Park for at få sådan en oplevelse her, siger Jens Holmgaard Pedersen.

– Vi gør det her, fordi vi godt vil give lidt videre til byen, fortsætter han.

Det koster ingenting at være blive en den af fodboldfesten.

– Dog skal drikkelse købes på pladsen. Betaling foregår kun med mobilepay, skriver arrangørerne på facebook.

Danmarks kamp fløjtes i gang lørdag aften kl. 18, men allerede fra klokken 16 vil der være musik og hygge på det lille torv.

Forfatter

Related posts

Top