Går du og drømmer om at eje dit eget hus, skal der helst stå en god sjat på opsparingen, hvis der skal skrives under på en købskontrakt.
Heldigvis findes der villaveje rundt om i landet hvor kvadratmeterprisen er helt i bund.
En af de veje er Ydbyvej i 7760 Hurup der er med på listen over de 10 billigste villaveje i Danmark. Her er den gennemsnitlige kvadratmeterpris 1.927 kroner, og den gennemsnitlige salgspris pr. bolig er 350.938 kroner. Det viser tal fra Boligsiden.dk, der har lavet en opgørelse over huspriserne de seneste tre år.
Landets billigste villavej er Sjunkebyvej i Nakskov på Lolland. Her ligger den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 1.627 kroner, og husene bliver i gennemsnit solgt til 234.000 kroner.
Foto: Christian Kjeldsen