Endelig sejler Næssundfærgen igen

I sidste uge blev sejladsen mellem Sydthy og Sydmors genoptaget af Næssundfærgen.

Færgen har vinteren overen fået en kærlig overhaling på værftet i Agger, hvor de planlagte renovering og vedligehold samt det årlige syn er blevet foretaget.

– Motoren har fået den sidste omgang som led i en større renovering og tagene på færgens sidehuse er blevet udskiftet og delvis renoveret, skriver Næssundfærgens Venner i sit seneste nyhedsbrev.

Næssundfærgen har som en del af risikoen for smitte med coronavirus flere gange ligget stille. Senest sejladsen blev indstillet var den 20. december.  Sæsonstarten var egentlig planlagt til den 1. marts, men is i fjorden betød at man valgte at skubbe geopstarten af sejladsen.

Nu håber Næssundførgens Venner at passagerne vender tilbage.

– Vi skal alle gøre en indsats for at skubbe på genåbningen af landet. Vi satser i denne ånd på, at der er tilstrækkelig gang i landsdelen og dermed trafikunderlag nok til, at vi med rimelighed kan sejle de mere end 70 daglige ture frem og tilbage over sundet, skriver vennerne og håber, at nordvestjyderne vil hjælpe færgen med at komme godt gennem krisen ved at benytte sig af overfarten.

Foto: Næssundfærgens Venner

Forfatter

Related posts

Top