Endnu et sæt guldmedaljer til Holm og Mørup

Der stod Thy Motor Sport på to medaljesæt, da der lørdag blev delt medaljer ud ved afslutningen på årets Jysk/Fynske Mesterskab.  

I Mesterklassen blev det til guld til Børge Holm, Thy og kortlæser Jørn Mørup, Struer. Derudover blev det til yderligere et sæt medaljer til Thy klubben. I næsthøjeste klasse, A-klassen blev det til Sølv til Erik Hald og Bjarne Madsen.  

Det var Aarhus Automobil Sport der lørdag stod som arrangør af den 5. og dermed sidste afdeling om årets Jysk / Fynske Mesterskab i bilorientering. Løbet blev kørt ved Hedensted syd for Horsens.  

Det Jysk / Fynske Mesterskab afgøres ved at indregne point fra de fire bedste resultater ud af i alt fem afdelinger i løbet af året. 

Da Børge Holm og Jørn Mørup kun havde deltaget i tre af de fire afviklede afdelinger, skulle holdet bruge placeringen fra lørdagens afdeling i den samlede stilling. Holdet havde dog vundet de 3 afdelinger, de havde deltaget i, derfor var kravet kun en top-6-placering i den sidste afdeling for at være helt sikker på guldet.  

Thisted/Struer mandskabet sluttede sæsonen med en 2. plads og dermed var guldet sikret.  

Thy mandskabet Rene Hansen og Ole Skov sluttede lige udenfor medaljepladserne nemlig på en 4. plads i Mesterklassen.  

I den næsthøjeste klasse, A-klassen, kunne Erik Hald og Bjarne Madsen trække en Sølvmedalje omkring halsen. Yderlige TMS kører Ole Bach og Bjarne Agesen sluttede på en samlet 4. plads i A-klassen. 

Med løbet ved Hedensted er de hjemlige turneringer afviklet for i år. 

Foto : Thy Motor Sport

Forfatter
Top