Af Michael Fenger, Jannerup

Den 10’ marts var der et afsluttende møde i forbindelse med Rosvang Energiparks workshopmøder med de lokale. Det er os. 

Mødet var en præsentation af det arbejde, som lokale har udført sammen med, eller rettere: under ledelse af, det københavnske landskabsarkitektfirma Urland. 

Selve arbejdet har haft form af ”brainstorm” – en ældre betegnelse, der også i tidens løb har heddet ”collective impact” eller ”fremtidsværkstedet”; det er en gammel, kendt metode.

Teknikken er, at man fra den forsamlede gruppe kommer med alle mulige indfald til emnet. (Emnet var i dette tilfælde lokale ønsker til, hvordan de penge, der skal gives til lokalområdet i forbindelse med realiseringen af et energiprojekt, kan anvendes; også kaldet grøn pulje midler). Når man i sådan et gruppearbejde til slut samler op på alle de ”vilde idéer”, som de lokale bidrager med, begynder man at indhegne idéerne i forhold til en på forhånd aftalt ramme for, hvad der kan lade sig gøre. Men man giver altid plads til at bryde vanetænkning. Det, som umiddelbart ikke ser ud til at være umuligt, er måske muligt, hvis man altså VIL! Denne del af workshoparbejdet skal også foregå sammen med den gruppe, der er kommet med idéerne. Hele forløbet skal være kollektivt. 

Det har det ikke været her. De to involverede borgerforeninger – Hundborg og Sjørring – har i samarbejde med Urland plukket idéer ud og kasseret andre, men henvisning til, at de ikke var realistiske. De lokale er ikke blevet spurgt i den forbindelse. 

Metoden er blevet solgt som ”neutral” – det vil sige, at både EKMT -forvaltningen i Thisted Kommune, de to borgerforeninger – Hundborg og Sjørring – og projektmageren Rosvang sammen med firmaet Urland, over for alle og enhver har fremført, at workshopmøderne ikke drejede sig om, hvorvidt man var for eller imod projektet. 

Det er en løgn. Det var netop den skjulte præmis, at man var for projektet. For det første kan man ikke ædrueligt forestille sig, at et firma som Urland (de har i årevis levet af at designe sådanne projekter) i fuldt alvor selv tror på denne ”neutralitet”; den, der betaler musikken – Rosvang – bestemmer også, hvad der skal spilles. Og hvis de to borgerforeninger, der har medvirket, ikke kan få øje på det, så er de ikke deres opgave voksne. Og hvad EKMT – forvaltningen i Thisted Kommune angår, så har man selvfølgelig været tilhænger af projektet hele tiden – det giver penge i kommunekassen. Og det er helt bevidst, at jeg her ikke nævner den hellige, grønne omstilling…

Der har været workshopmøder tre gange: den 27’ november (24) og den 4’og 5’ februar (25). Ved alle tre møder har der været en gruppe af lokale, der har fremført et ønske om genoprettelse af Sjørring Sø. Dette er forsvundet fra de lokale udviklingsplaner, som Urland udgav den 10’ marts – sammen med borgerforeningerne i Hundborg og Sjørring. Forklaringen fra Urland er, at det er urealistisk… Men Sjørring Sø er – i fuld størrelse fra 1859 – med på Thisted Kommunes kort over potentielle vådområder. Kortet er en del af kommunens bidrag til de kommende forhandlinger i den grønne trepart.

Hvorom alting er: det materiale, som Urland/Rosvang – og borgerforeningerne i Hundborg og Sjørring – har udgivet om workshopmøderne, er ikke ligefrem kølig realisme. Her er projekter og idéer til mange millioner – langt ud over, hvad midlerne i grøn pulje kan dække. Et godt eksempel er fjernvarmen i Hundborg; det er med, skønt Rosvang har opgivet projektet. 

Hovedansvaret for denne totale forvridning af den såkaldte THYMODEL ligger hos EKMT – forvaltningen. En styregruppe i denne forvaltning har administreret uden om Kommunalbestyrelsens oprindelige beslutninger – og sandsynligvis gjort det, mens en lille, meget diskret, gruppe af kommunalpolitikere har støttet gruppens initiativer – helt uden for offentlighedens synsfelt.  

Foto : American Public Power Association