Beslutningen kommer efter en turbulent tid, hvor medlemmer af venstrefløjspartiets bagland – særligt den fraktion, der kalder sig Rødt Venstre – gentagne gange har kritiseret partitoppens linje offentligt, når det kommer til krigen i Mellemøsten.
Uroen har ifølge TV2.dk ikke mindst været centreret om den militante organisation Hamas’ angreb på Israel 7. oktober sidste år, hvor over 1200 mennesker blev dræbt.
Her deltog DFLP, der står for Demokratiske Front for Befrielse af Palæstina. Enhedslisten har tidligere samarbejdet med DFLP, men efter angrebet har partiledelsen taget klart afstand fra DFLP.
Det er flere medlemmer af partiet ikke enige i. Blandt andet derfor ønsker hovedbestyrelsen at ændre på partiets vedtægter: “formålet er at få afklaret, hvordan man som medlem og organiseret gruppering skal agere i vores demokratiske fællesskab.”
Enhedslisten holder ekstraordinært årsmøde 14. december.
Foto : Enhedslisten