Et målrettet arbejde med rapportering af bæredygtighed gavner ikke blot konkurrenceevnen på hjemmemarkedet. Det kan også sikre SMV’er en stærkere position på eksportmarkeder.
Flere SMV’er oplever i stigende grad et behov for at kunne dokumentere bæredygtighed, social ansvarlighed og god ledelse både i ind- og udland.
Selv om der endnu ikke bliver stillet direkte krav til dem, så påvirkes flere indirekte, når de er leverandører til store virksomheder, der er omfattet af de nye regler. Dokumentation for bæredygtighed (ESG) er for mange SMV’er ikke længere blot ”nice to have”, men snarere blevet et ”need to have”.
Fra 1. januar 2025 skærpes kravene i EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering: Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). I år har direktivet kun været lovpligtigt for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, men fra nytår gælder det også for børsnoterede og ikke børsnoterede virksomheder med flere end 250 ansatte.
”Mængden af lovgivning og krav til afrapportering og arbejde med bæredygtighed er steget markant de seneste år. Danske virksomheder, som allerede har fokus på ansvarlig produktion og dokumentation kan udnytte det som et værktøj til også at opbygge troværdighed og relationer i udlandet. Dermed kan de både differentiere sig og få adgang til markeder, som stiller særligt høje krav til deres leverandører,” fortæller Christian Albrechtsen, der arbejder som forretningsudvikler i Erhvervshus Nordjylland.
Bæredygtighed som afsæt for vækst
Ligesom i Danmark stiller mange udenlandske virksomheder også krav til ESG-dokumentation, og derfor kan det være en konkurrencefordel at tage bestik af, hvilke præferencer forbrugerne i det enkelte land har.
”I Tyskland går forbrugerne typisk meget op i bæredygtigt landbrug og dyrevelfærd, mens forbrugerne i Sverige prioriterer social lighed og fair arbejdsforhold meget højt. Tager vi et land som Norge, så har de et meget stærkt fokus på beskyttelse af naturressourcer og biodiversitet, så dokumentation af ESG er ikke nødvendigvis en ‘one size fits all’-løsning,” forklarer Christian Albrechtsen.
Målepunkterne, som virksomhederne udvælger i ESG-rapporteringen, skal derfor give mening for den enkelte virksomhed. Og virksomheder, der eksporterer, eller overvejer at eksportere, kan med fordel tilpasse deres dokumentation til det eller de markeder, de satser på, uden at gå på kompromis med de bæredygtige initiativer, der er meningsfulde for virksomheden selv.
Ud over, at ESG-rapportering er med til at sikre ansvarlig drift af virksomheder, så vil det i mange tilfælde også være ”license to operate” både nationalt og internationalt. Og mange små og mellemstore virksomheder behøver højest sandsynligt ikke at starte fra nul, når de skal i gang med deres dokumentation.
”Typisk ser vi, at mange allerede tager hul på bæredygtige initiativer, som kan være udgangspunkt for en egentligt ESG-dokumentation. Mange SMV’er kan med fordel starte med at se på eksisterende retningslinjer for CO2-udledning, miljøbeskyttelse og arbejdsvilkår, derefter få dem dokumenteret og gøre dem til en del af deres ESG-strategi,” fortæller Christian Albrechtsen.
EU-direktivet for bæredygtighedsrapportering
Den 1. januar 2024 trådte et EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) i kraft, og dermed har ESG-rapportering været lovpligtigt for alle børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte i næsten et år.
Fra 1. januar 2025 gælder kravene også for børsnoterede og ikke børsnoterede virksomheder med flere end 250 ansatte.
Mindre virksomheder, der lovgivningsmæssigt ikke er omfattet af de CSRD-kravene, bliver indirekte omfattet af dem, da bæredygtighedsdirektivet kræver, at virksomheder skal bringe oplysninger fra hele deres værdikæde – herunder underleverandørerne, som i stor stil udgøres af SMV’er.
SMV’er bliver derfor i stigende grad mødt af dokumentation af virksomhedens indvirkning og håndtering af miljø- og klimaaftryk, sociale- og ledelsesmæssige forhold.