Om et par uger er det et år siden, at et 27 hektar stort område brændte i Stenbjerg Klitplantage som er en del af Nationalpark Thy.
Brandårsagen blev fastslået til at være et uautoriseret mindre bålsted inde i skoven.
– Den brændte skov bestod af gammel bjergfyr. Skoven er i sin tid plantet som et led i bekæmpelsen af sandflugt, og området den er plantet på er klitter bestående af det rene sand. Bjergfyrene havde således en kulturhistorisk værdi, da bevoksningen var 1. generations bjergfyr fra sandflugtsbekæmpelsen, skriver Naturstyrelsen på sin hjemmeside.
Naturstyrelsen har besluttet at rydde det brændte område helt for træer og genskabe den lysåbne klitnatur. Derved kan der genskabes levesteder for arter, der er under pres i den danske natur.
– Vi er ved at fjerne den brændte skov, men der ligger stadig store områder med sortsvedne træstammer. De sorte stammer er jo nu nøgne uden grene og nåle, så formen på stammerne fremstår tydeligt. Det er ren kunst, fortæller klitplantør Henrik Schjødt Kristensen.
Selvom der kun været én vækstsæson siden branden, ses der allerede nu mindre skud af flere planter f.eks. sandstar, som er slags græs, der er mester i at være først på pletten, hvis der er ”ledige” arealer.
– Vipstjerten er kommet, og den synes det brændte område er perfekt til at gå på insektjagt i for her er ingen højt græs, så det er let at jage, og de sydvendte skråninger og sorte stammer bliver hurtigt varmet op af solen, så insekterne bliver aktive og der ingen vegetation de kan skjule sig i, fortæller Henrik Schjødt Kristensen.
I løbet af denne kommende sommer vil der komme små skud af lyng og nogle farverige mosser og larver vil indfinde sig. Billedet her er taget efter branden i Stenbjerg i 2004. Foto: Naturstyrelsen
Fordele og ulemper
En naturbrand som den i Nationalpark Thy i starten af maj 2019 fører både fordele og ulemper med sig.
– Hvis vi tager ulemperne først, så er det en stor belastning for samfundet og beredskabet at slukke sådan en brand. Det kræver stor indsats af mange mennesker og materiel i flere dage, fortæller Henrik Schjødt Kristensen.
Derudover er næsten alt andet en fordel set med naturens øjne:
– Ved en brand af denne type fjernes der rigtig mange næringsstoffer fra området. Ilden futter dem simpelthen af og de går op i atmosfæren. Alle nåle og kviste på træerne er væk, og en stor del af de gamle nåle på skovbunden er også væk. Normalt vil man jo gerne have rigeligt med næringsstoffer, hvis man dyrker landbrug eller produktionsskov; men den natur der har det sværest i Danmark og har for lidt plads at leve på, er den natur som er tilpasset jord, der er fattig på næring. Den mangler simpelthen plads at leve på. Branden hjælper det type natur.
– En anden effekt af branden er at landskabet bliver synligt igen. Når man planter træer og de har vokset gennem 100 år, kan man ikke se landskabet, fordi træerne tilpasser deres højde efter læ og vindforhold, de så at sige jævner landskabet ud. Man kan blive ganske overrasket over hvad skoven har gemt på, slutter klitplantøren.
Klitnatur i Stenbjerg Plantage på et brændt areal, hvor de brændte træer efterfølgende blev fjernet. Arkivfoto: Naturstyrelsen
Et sted mellem 75-80 brandfolk fra de lokale beredskaber i hele Nordjylland og flere steder i Midtjylland fik sammen med beredskabsstyrelsen efter flere dage ilden i nationalparken under kontrol. 7 dage efter branden blev opdaget var den slukket.
LÆS OGSÅ:
Foto: Naturstyrelsen Thy
