Et kryds med omtanke

Læserbrev af Max Madsen, KV21-kandidat for Socialdemokratiet på Mors.

Valgkampen er i fuld gang, jeg har nu været med til mine første valgmøder og hørt fine præsentationer fra alle partierne.

Her hæfter jeg mig i særdeleshed ved en ting! Ingen, med undtagelse af Tore Müller socialdemokratiet nævner personer med handicap. Der bliver gentagende gange nævnt de ”svage og sårbare” der vil jeg godt lige understrege at fordi man har et handicap, behøver man ikke gå under kategorien ”svag eller sårbar”

Stort set alle partier snakker bosætning af ny tilkommende morsingboer, nye ungdomsboliger, det store flotte Duelund, samt almen boliger.

Her vil jeg gerne tilføje et markant større problem, nemlig hvor jeg som handicappet skal bo?

Jeg vil for en kort stund ”tage den røde valg jakke af” og pointere at selvom man er kandidat til et valg, så er man også et menneske og borger i et samfund, hvor man kan opleve en mangel.

Jeg bor pt på 52 kvm. 2 værelses lejlighed.

Jeg er bevilget en BPA ordning og har pt 5 ansatte.

Rent ud sagt bor jeg ulovligt, i kraft af den trænge plads. Jeg har diverse hjælpemidler, som mine hjælpere ikke på fuldt ud lovlig vis kan bruge. Da pladsen ikke er til det!

Der er givet diverse ”dispensationer” til min boligsituation, men dette er ikke en holdbar løsning på sigt, men desværre en realitet, da kommunen ikke har andre boliger at tilbyde.

De seks handicapvenlige 2 værelses boliger i Asylgade, er ikke en mulighed. En BPA ordning kræver du har et ekstra værelse til dine hjælpere, hvor de kan holde pause på en 12 timers vagt.

Er dette tilfredsstillende? Hvor skal os handicappede bosætte os?

Med et borgerligt flertal de sidste 8 år er der INTET sket på dette område. Det synes jeg er skræmmende!

2. viceborgmester udtaler sågar i en konkret sag, om et ikke 100 procent funktionelt handicaptoilet. At det fungerer jo for 99,2 procent af borgerne. Så er det ikke raket videnskab og vide hvem de sidste 0,8 procent er, og hvad hans holdning er til disse. TANKEVÆKKENDE!

Jeg tager nu min ”røde valg jakke” på igen.

Mangel på handicapboliger helt klart en sag jeg vil kæmpe for, og det er et problem der SKAL løses.

Vi skal have nye handicapboliger og det kræver egentlig ikke det store, muligheden ligger lige for døren.

Der skal bygges nye boliger på det gamle Johan Riis minde. Jeg kan ikke banke nok i bordet, og skrige til himlen om at man tænker sig om ved dette byggeri.

Skulle jeg desværre ikke blive en del af den nye kommunalbestyrelse, er idéen hermed serveret på et sølvfad til den kommende kommunalbestyrelse.

Vi skulle nødig spilde 4 år mere på dette område.

Mit ønske og min mission er at de handicappede i Morsø kommune får fuldstændig lige vilkår. Det er en opgave jeg kan og vil løse.

Det kræver blot jeres stemme den 16 november.

Forfatter
Tags

Related posts

Top