Et speciale til vores nye ”Sygehus” ?

Læserbrev af Poul Sørensen, KV21-kandidat for Enhedslisten på Mors

Afhængighed har en stor indflydelse på mange menneskers liv. Ja, de fleste kender til at have en lidt for sød tand, bruge for meget tid foran fjernsynet eller……..

Andre mennesker er endt i en mere alvorlig form for afhængighed som står fx ryger, narkoman, ludoman, alkoholiker.
Nogle mennesker spiser for lidt, mens andre overspiser.
For den enkelte person kan de her ting være et større eller mindre problem.

For mig personligt er det overspisning, der har været det store problem. Når man føler sig ensom, er der altid to der står på spring for at trøste dig. Sukker og Fedt. Og din hjerne elsker dem begge. Når man ikke har modet til at bekende sine følelsesmæssige problemer til omverdenen, står Kim’s og Harribo klar med trøst på alle tider døgnet. Men gældende for alle er at afhængighed bare skaber større fysiske, psykiske og sociale problemer.

Enhedslisten foreslår, at Morsø kommune opretter et videnscenter for forskning og behandling for alle mulige former for afhængighed i samarbejde med et universitet og et universitetshospital.
Stedet skal forske i forståelse og behandling af forskellige former for afhængighed og deres indbyrdes og fælles forbindelse.

Igennem en ihærdig indsats gennem flere år er det lykkedes at få Skaldyrcentret etableret som både et videnscenter og en forskningsenhed på højt niveau.

Lad os gentage succesen indenfor afhængighed.

Forfatter
Top