EU-valgplakater får lov at blive hængende lidt længere

Hvis du hører til den del af befolkningen, der allerede på nuværende tidspunkt er træt af valgplakater der hænger nærmest overalt i det offentlige rum – så skal du måske allerede nu forberede dig på, at valgplakaterne får lov at hænge i en rum tid endnu – i hvert fald i Thisted Kommune.

På søndag er der valg til Europaparlamentet, og under normale omstændigheder skal kandidaternes valgplakater fjernes senest 8 dage efter valget.

Dog har Thisted Kommune besluttet, at valgplakaterne til EU-valget må blive hængende til efter folketingsvalget den 5. juni – dermed skal plakaterne til begge valg senest tages ned den 13. juni.

Forfatter
Tags
Top