EU vil have fartkontrol i alle biler

Automatisk hastighedskontrol kan blive fast udstyr i alle nye biler på de europæiske veje i løbet af bare tre år. Det skriver TV2.

Europa-Parlamentet har netop vedtaget sin støtte til en række tiltag på trafiksikkerhedsområdet, blandt andet indførsel af den automatiske hastighedskontrol kaldet ISA; ’Intelligent Speed assistance’, som er et system, der advarer bilisten, hvis han eller hun kører hurtigere end den lokale hastighedsbegrænsning tillader.

Nogle bilmodeller har allerede installeret systemet i forskellige udgaver.

Nogle udgaver nøjes alene med en advarsel – enten i form af et lysende ikon på instrumentbrættet eller en stemme, der siger, at man kører for hurtigt.

Andre udgaver af systemet griber aktivt ind i kørslen, for eksempel ved at gøre det tungere at træde speederen ned, så man har svært ved at accelerere yderligere.

Forfatter

Related posts

Top