Få synet tjekket gratis i Thisted på Black Friday

Louis Nielsen i Thisted bruger Black Friday til at sætte fokus på øjensundhed. Gitte Mose håber, at en gratis synstest kan få flere til at passe godt på deres syn. Økonomi skal ikke stå i vejen for god øjensundhed, mener chefoptikeren.

Økonomi skal ikke spænde ben for at man kan passe godt på synet, mener indehaver og chefoptiker Gitte Mose.

– Lige nu har flere svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Derfor inviterer vi til gratis synstest, fordi det er vigtigt at alle får muligheden for at passe godt på synet, fortæller hun.

Louis Nielsen i Thisted er klar til Black Friday fredag den 25. november. Butikken i Vestergade tilbyder gratis synstest med sundhedstjek.

Indehaver og chefoptiker Gitte Mose fortæller, at det for hende er oplagt at bruge interessen for Black Friday til at sætte fokus på øjensundhed.

– Det er vigtigt at få undersøgt synet regelmæssigt – gerne hvert andet år – så man kan holde øjnene sunde og synet skarpt. Derfor bruger vi Black Friday til at sætte ekstra fokus på øjensundhed og tilbyder gratis synstest med sundhedstjek, fortæller hun.

Den vigtigste sans
Hun håber, at den gratis synstest vil få nogle af de borgere, som ellers ikke får undersøgt synet, til at få det gjort:

– Selvom mange godt ved, at det er vigtigt at få undersøgt synet, er det ikke alle, som får det gjort regelmæssigt. Jeg håber, at vores tilbud kan være med til at vende det, siger hun.

En ny undersøgelse fra Louis Nielsen, foretaget af Voxmeter, viser, at 66 % af danskerne betragter synssansen som den vigtigste af deres sanser. 40 % af danskerne har dog sidst fået foretaget en synstest for tre år siden eller mere, hvilket er sjældnere end Louis Nielsen anbefaler

– Vi anbefaler en synstest hvert andet år, fordi vi ved, at synet udvikler sig igennem hele livet. Samtidig ved vi, at en øjensygdom som grøn stær kommer snigende og kan gøre varig skade på synet, før man selv opdager den. Men i en synstest kan vi opdage tidlige tegn på grøn stær og sætte ind med behandling i tide, så synet bevares, fortæller Gitte Mose.

Forfatter
Top