Thisted By fejres Fastelavnen i år med en fælles fest på Store Torv lørdag den 1. marts.
Det er altid positivt at samarbejde på tværs, og det er fastelavnen anno 2025 netop et fint eksempel på. De fælles kræfter fordeles mellem Thisted Kirke, KFUM & K, FDF og Thisted By.
”Vi fra Kirkens side er glade for samarbejdet med Thisted By – det understøtter vores fælles ønske om større nærvær mellem byens aktører”, lyder det fra Peter Bisgaard Christiansen, Kirke- & kulturmedarbejder.
Arrangementet starter i Thisted Kirke til Børnegudstjeneste kl 09.30.
Kl 10.30 mødes vi på Store Torv til tøndeslagning, hvor alle aldersgrupper starter på samme tid.
Her uddeles fastelavnsboller og juice til de første 500 børn.
Alle er velkomne – uden tilmelding og ingen betaling.
Husk det varme tøj og en flot udklædning.
På Thisted bibliotek kan man forberede sig til festen i maske-værkstedet i uge 9.
Det glæder også Pernille Damgaard, Handelschef Thisted By, at fastelavnen fejres sammen.
“Det giver god mening, at vi laver én stor fastelavnsfest, og følelsen af sammenhold er vigtig i disse tider”; afslutter hun.
Mere information findes på Thisted By’s Facebook