Færre huse til salg fordrer at man er vaks ved havelågen

Igennem de seneste måneder er der stille og roligt kommet flere og flere boliger til salg i Danmark.

Men den udvikling ser ud til at være bremset ved indgangen til september måned, hvor mange kommuner nu oplever et fald i antallet af huse udbudt til salg. Det viser nye tal fra boligsiden.

Sammenlignet med samme måned sidste år er antallet huse til salg på Mors faldet fra 202 til 173 svarende til 14,4%.

I Thy ses et næsten tilsvarende fald på godt 13% – fra 535 til 463 boliger til salg.

– Som huskøber er det altid godt at vide, hvilken vej udbuddet udvikler sig. Hvis der bliver færre boliger at vælge imellem, skal du som køber måske også være lidt mere vaks ved havelågen, så du ikke risikerer at drømmeboligen bliver solgt for næsen af dig, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Foto: Nybolig

Forfatter

Related posts

Top