De seneste år er danskerne blevet bedre og bedre til at betale deres regninger, og selv ikke coronakrisen har kunnet sætte en stopper for den tendens. Ved årsskiftet var således cirka 184.000 danskere registeret i RKI, som er Danmarks største register over dårlige betalere.

Sammenlignet med et år tidligere er der tale om et fald på seks procent. Og sammenligner man med 2014, hvor der var den seneste top over antallet af dårligere betalere, så er der sket et fald på hele 21 procent.

Hos data- og analysevirksomheden Experian, der ejer og driver RKI-registret, siger nordisk salgsdirektør Bo Rasmussen, at han først og fremmest glæder sig over det fortsatte fald i antallet af registrerede. Han fortæller også, at det seneste års fald er lidt af en overraskelse, med tanke på at året har været stærkt præget af coronapandemien.

– Alligevel ser vi det her fald i RKI-registret, samtidig med at vi ikke har set en stigning i antallet af konkurser. Så jeg vil sige, at jeg er glædeligt overrasket, siger Bo Rasmussen.

Som forklaring på det nye fald i RKI-registret peger direktøren blandt andet på en robust økonomisk hverdag for mange danskere. Lave bankrenter, en lav arbejdsløshed, udbetaling af indefrosne feriepenge og solide opsparinger kan have hjulpet til med faldet, lyder vurderingen.

Bo Rasmussen peger også på, at långiverne har bidraget ved i større grad kun at yde lån og kreditter til de danskere, der rent faktisk kan betale tilbage.

Uheldige tendenser
Selv om færre danskere står noteret i RKI-registreret, så gemmer der sig imidlertid også nogle uheldige tendenser under overfladen.

I aldersgrupperne fra 21 til 50 år er det gennemsnitlige skyldige beløb steget hen over det forgangne år, samtidig med at den enkelte i gennemsnit er registreret for flere sager. Det står i kontrast til de ældre danskere, der generelt har færre sager og skylder mindre beløb.

Hvorfor det forholder sig sådan, har Bo Rasmussen svært ved at svare på. Men han har nogle bud.

– Generelt kan man sige, at de lidt yngre har sværere ved at betale regninger og lån til tiden. Sådan har det stort set altid været. Og det, der så kan ske, er, at man får optaget en masse mindre lån, som måske enkeltvis ikke ser ud til at betyde så meget.

– Men når man lægger dem sammen, så er det faktisk et større lån, som man har vanskeligt ved at betale tilbage senere i sit liv. Derfor kan man blive ramt og til sidst ende i RKI-registret, siger han.

De i alt 183.966 danskere, som ved årsskiftet var registreret i RKI, havde en samlet misligholdt gæld på 11,8 milliarder kroner.

Til sammenligning var den samlede misligholdte gæld i starten af 2014 på 16,9 milliarder kroner. Den var fordelt på cirka 232.000 danskere.

/ritzau/