Færre vil svinge dankortet til selve Black Friday

Færre danskere vil sidde klar med betalingskortet på Black Friday, viser en ny YouGov-undersøgelse fra Nets.

I stedet planlægger både forbrugerne og forretninger at sprede kronerne og kræfterne ud over hele Black Week, skriver Nets i en pressemeddelelse.

I undersøgelsen, som er foretaget blandt 1008 danskere svarer 44 procent af de adspurgte, at de planlægger at fylde kurven på Black Friday 26. november. Det er et fald i forhold til 2020, hvor 52 procent af forbrugerne ønskede at handle på Black Friday.

Udviklingen skyldes formodentlig fænomenet Black Week, som over de seneste år har sat sig bedre og bedre fast i bevidstheden hos både forbrugere og butikker.

Sidste år begyndte detailaktørerne for alvor at fordele de gode tilbud ud over hele ugen for at minimere risikoen for spredning af corona-virus og den fremgangsmåde ser ud til at fortsætte i år, selv om bekymringen for corona er mindre.

LÆS OGSÅ:

Næsten hver anden foretrækker onlinehandel

 

Forfatter

Related posts

Top