Fagligheden i gymnasiet har flyttet sig

Danske gymnasieelever er blevet væsentlig bedre til at arbejde med matematisk modellering, men væsentlig ringere til de grundlæggende færdigheder inden for matematik.

Ligeledes er gymnasieeleverne blevet væsentlig bedre til danskfaglig mundtlighed og at vurdere oplysningers troværdighed, mens deres evner til funktionelt skriftsprog og danskfaglig læsning er væsentlig ringere. Sådan lyder i hvert fald skudsmålet fra 630 gymnasielærere, der medvirket i en stor kortlægning af udviklingen i gymnasie-elevernes faglighed fra 1968 til i dag.

Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort af Børne- og Undervisningsministeriet og er udført af et stort hold forskere fra Syddansk Universitet i samarbejde med Teknologisk Institut og fire ekspertgrupper nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet.

I forbindelse med projektet har man analyseret både undervisningsbeskrivelser, eksamenssæt, eksamensopgaver og elevopgaver 50 år tilbage i tiden og gennemført spørgeskemaundersøgelser med både undervisere i grundskolen, på gymnasierne og videregående uddannelser.

Du kan læse mere om undersøgelsen HER.

Foto: SDU

Forfatter

Related posts

Top