Udviklingen med stigende smittetal i forhold til coronavirus på Mors og i Thy er standset i denne omgang.
De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at der er registreret et lille fald i Thy, mens tallene ikke har ændret sig på Mors i forhold til forrige opgørelse.
22 morsingboer er blevet konstateret smittet med coronavirus i løbet af de seneste syv dage. Incidensen ligger på 108,8.
I Thisted Kommune falder incidenstallet til 149,5 for 65 nysmittede den seneste uge. Trods det lille fald i smittetrykket i Thy har Thisted Kommune fortsat et af landets højeste incidenstal. Kun 8 andre kommuner har et højere smittetryk.
Foto: Line Bloch Klostergaard