Blå, røde, grønne, gule, sorte og hvide.
HAMA-perlerne fra Malte Haaning Plastic i Nykøbing findes i alle verdens farver – men nu skal to af perlerne have et nyt navn: Perlen der af børn og voksne i årevis, hvis ikke altid, er blevet betegnet “hudfarve-perlen”, og “perlen med lys hud”. Det skriver Nordjyske.
I en tid hvor race- og hudfarvedebatten er højaktuel, har Lisbeth Lauritsen – der er socialdemokratisk byrådsmedlem i Aalborg Kommune, taget kontakt til perleproducenten på Mors:
– Mine børn bruger begrebet ‘hudfarve’ som det naturligste i verden om en lyserød perle – det samme gør de i øvrigt om en bleg lyserød tush eller farveblyant. Kan vi ikke blive enige om at stoppe snart? Ligesom flødeboller kom til at hedde flødeboller, må vi også snart få luget ud i vores farvebetegnelser, siger hun til nordjyske.
HAMA har lavet perler i snart 50 år. Den hudfarvede perle har været en del af sortimentet de sidste 30 år. Og nu ændres der altså -bl.a. på opfordring fra Lisbeth Lauritsen- i nogle af farvernes navne.