Fem personer reddet fra døden af lokal Kystredningstjeneste

I 2020 blev 5 personer reddet i sikkerhed med livet i behold med hjælp fra redningsstationerne i Hanstholm og Nørre Vorupør. Derudover hjalp de lokale redningsfolk 16 nødstedte personer – altså personer, som har været i nød, men ikke på tidspunktet for aktionen i direkte livfare.

Det viser ny tal fra Kystredningstjenesten, som netop er blevet gjort op for 2020.

– 24 timer i døgnet, 365 dage om året står personalet i Hanstholm og Nørre Vorupør klar til at rykke ud på havet, når mennesker er i nød og skal hjælpes. Havet kan være en farlig arbejdsplads eller fritidsbeskæftigelse, og derfor er det vigtigt, at vi er klar til at rykke ud, når der er menneskeliv i fare. Det var redningsmændene i Hanstholm og Nørre Vorupør, og det er jeg meget stolt over, fortæller Tim Lillelund, der er orlogskaptajn og chef for Kystredningstjenesten i Danmark, i en pressemeddelelse.

De gule prikker viser redningsstationerne. De røde prikker er redningaktioner mens de blå prikker er assistancer til søs, hvor der ikke har været fare for menneskers liv eller førlighed. Foto: Bjarne Valdemar Jensen

Orlogskaptajnen fremhæver også vigtigheden af, at redningsfolkene står klar i de tilfælde, hvor der ikke er tale om personer, som er i akut livsfare:

– For den hjælp, vi giver inden, gør jo netop ofte, at man ikke kommer i en livsfarlig situation, lyder det fra Tim Lillelund.

Det kan for eksempel være tilfælde, hvor redningsstationerne giver hjælp til skibe, der ikke kan komme i land ved egen kraft, men hvor der ikke er tale om en faretruende situation. Det er typisk slæb til havn og fritrækning ved grundstødning. Sidste år blev der fra Hanstholm og Vorupør ydet assistance til skibe og fartøjer i fem tilfælde.

Der er 21 redningsstationer i Danmark og ca. 250 redningsmænd og -kvinder Kystredningstjenesten, hvoraf de fleste er frivillige og på tilkald. Privatfoto

Der gik i gennemsnit 8 minutter og 42 sekunder på landsplan fra mandskabet var alarmeret til første enhed var på vandet.

LÆS OGSÅ:

Mor og søn skyllede i havet: Lokale redningsmænd hædret igen

Foto: Claus Olischer

Forfatter

Related posts

Top